🎙️ Casefortælling:
Det var til kick off. Vi sad i en sal fyldt med hele salgsorganisationen. Programmet var presset, tiden
knap. Ingen vidste rigtigt, om den allerøverste chef ville berige flokken med sin entre.
Programmet gik i gang. En af marketingfolkene stod på scenen og
fortalte – med ildhu – hvorfor netop hans produkt skulle være stjernen i det
nye år. Stemningen var høfligt fokuseret.
Og så begyndte uroen.
Mænd i sort tøj, med øresnegle og solbriller – nærmest som Men in Black – kom ind gennem sidedøren. De lignede en blanding af sikkerhedsfolk og iscenesættere. Og efter dem: Topchefen. Ham. Manden.
Han trådte op på podiet med vanens autoritet.
Hans fortid i militæret fornægtede sig ikke, ej heller hans status som selfmade
ikon. Og så talte han.
Om værdier. Om ansvar. Om loyalitet. Og om, at folk, der arbejdede for ham, arbejdede 24/7. Det var en livsstil. At være til rådighed.
“Hos os er det ikke bare et job. Det er commitment. Døgnet rundt.”
To timer senere... talte han stadig. Programmet var pulveriseret. Pauserne væk. Stemningen stivnet. Ingen forlod lokalet.
Og så – med en timing man nærmest ikke kunne have skrevet – trådte Commercial Excellence VP op på scenen og indledte sit oplæg om “Work-Life Harmony”.
Jeg grinede stille for mig selv.
For i det øjeblik – mellem autoritetens brøl og HR-politikkens tone – stod kontrasten med glorie og hale. Løven havde talt. Og harmonien måtte vente.